Her bor jeg

Sådan er min udsigt fra det lyserøde værelse, som lige nu dufter rent af sæbe og nyt kokostæppe, som jeg købte for ingen penge og kørte hjem på min elskede skrammelcykel.

Tårnet til venstre hedder Näsinneula. Der var jeg jeg oppe lørdag, da Yichen, jeg, nogle kolleger og nogle af deres venner lørdag var i forlystelsesparken Särkänniemi.
Ikke nok med at jeg kom gratis ind med dansk pressekort, jeg kunne sgu også få Yichen med! Og jeg lagde ikke skjul på, at jeg bare var der for sjov...
Og det var virkelig sjovt. Jeg rendte rundt som et lille barn og kunne ikke få det vildt nok! Fantastisk!

Kram til alle derhjemme - og tak for svarene her på bloggen. Det er dejligt at se, at I følger med. Bliv endelig ved med det!


... and in English:

This is my view from my pink room, which right now smells like soap and a new coco-carpet that I bought for no money and carried home on my beloved old and trashy bike.
The tower is called Näsinneula and is situated in an amusement park where we went on Saturday. I became this little child agian. Just had to try all the rides, and it couldn't get wild enough!

14 festlige "feriedage"

Så har jeg snart været her i Tampere i to uger, og når man ser bort fra de første par dage, hvor jeg var småsyg, har der været fuld fart på hele tiden. Især i fritiden.
Min danske kollega, Frederik, som desværre havde sidste arbejdsdag fredag, er, ligesom mig, altid klar på en øl eller 17 og en improviseret fest. Desuden gider han at pludre arbejdsdagen igennem, hvilket jeg til tider kan have et stort behov for (er det mon noget jeg lærte på Nordfynsredaktionen?)

Den festlige feriestemning kulminerede her i torsdags, hvor en enkelt efter arbejde udviklede sig til en sand fest. Jeg husker glimt, hvor den lesbiske bartender Laura sidder og lærer os de værste finske bandeord, og vi skråler med på lektionerne. Næste dag kunne Laura så fortælle, at vi skam og også havde siddet og talt tysk!
Well, jeg har i hvert fald fået en veninde på stambaren, og det er jo ikke det værste. Laura har allerede inviteret mig på besøg hos hende og kæresten i en landsby nordpå. Det glæder jeg mig til.

Fredag troede jeg selvfølgelig, at jeg skulle dø, og det hjalp ikke, at jeg kunne lugte Tervasnapsi (tjæresnaps) og alle de andre væsker, vi havde indtaget (og spildt!), på min trøje.
På en eller anden måde lykkedes det alligevel at kæmpe mig igennem arbejdsdagen, og om aftenen tog min sambo Yichen, Frederik og jeg til reggae night på en fed alternativ klub uden for byen, Vastavirta Klubi hedder den. Det er ikke sidste gang, jeg er der.
Det blev en hyggelig, men meget stille, aften. Vi var ligesom udtømt for energi, og jeg bestilte konsekvent vand i baren...

I weekenden har der været festival i Tampere. Tammerfest, kalder de det. Derfor spadserede Yichen og jeg i aftes (lørdag) ned i byen for at se på mennesker og spise en is. Vi mødtes selvfølgelig med Frederik, gik på bar og fik to øl, men vi var hjemme før midnat!
Da jeg kom hjem, kunne jeg mærke sådan en rastløshed, og hvis Yichen havde været klar, så var jeg sgu smuttet i byen. Det var hun dog ikke, og det fik mig til at tænke lidt over, at det jo ikke kan blive ved med at være én lang fest. Og det tror jeg også, at jeg vil kunne mærke, når jeg kommer på arbejde i morgen.
Nu er ferien slut. Og det er skam også okay.



And a Summary in English:

My first two weeks in Tampere have been like one big holiday. Especially Thursday went crazy, when one beer turned into a party. Next day I was on the verge of dying.

My Danish colleague Frederik has been my party-friend, but he had his last day at the job last Friday, so now the holidays are ending, I think. And that's maybe quite alright.

Chok i finsk Kinaland

Velkommen til min blog.
Jeg har besluttet mig for, at alle I derhjemme i DK og andre steder uden for min verdens nuværende navle, Finland, skal have mulighed for at følge lidt med i mine løjer her fra det meget lyse nord.

Først og fremmest skal I vide, at jeg har det super. Er flyttet ind i en skøn gammel lejlighed sammen med en sød kinesisk pige, Yichen. Mine kolleger på Radio86 er skidesøde, og jeg har allerede haft mulighed for at springe i Tamperes søer (dag og nat) og i sauna. Det er fuldstændig fantastisk. Desuden har der været nogle skønne fester.

Og arbejdet? Radio86 er for tiden midt i forhandlinger med Radio City. Jeg glæder mig meget til det går i orden. For tiden lyder meldingen om senest to måneder... Ind til da er det kun hjemmesiden radio86.dk, der skal opdateres, og der er ikke så meget fart over feltet, som jeg er vant til fra lokaljournalistikken, hvor der hele tiden er stort og småt, der skal fortælles og ordnes. Men jeg lærer konstant noget om Kina, og jeg får også tid til at læse lidt mere grundige analyser og rapporter om situation i etpartisystemet.

I dag havde jeg sørme også tid til at læse en kronik i Politiken med titlen I folkerepublikkens hemmelige tjeneste af en tidligere medarbejder (mødte ham og snakkede meget med ham, da jeg var her for at se stedet i foråret. Han er vildt fin og fortalte meget åbent om arbejdet. Dengang var der dog ingen grelle episoder, som dem han nævner i teksten).

Kronikken gav chokbølger gennem redaktionen (især blandt dem, der forstod dansk, men jeg oversatte den også for de andre). Først vidste jeg ikke, hvad jeg skulle tænke, men så besluttede jeg mig for, at så længe jeg ikke skal lyve eller gå på kompromis med min journalistiske integritet, så er jeg med på holdet. Men kun så længe jeg kan stå inde for det.

Der er, så vidt jeg kan se, både negative og positive sider af kronikken. På den negative side vejer det, at min nuværende kollega, Frederik, stopper på fredag, fordi han har fået nyt job i Danmark, og omtalen gør det måske svært at finde en ny journalist... Det kan måske også gøre det sværere, når man ringer folk op i løbet af de næste par dage...
Men der er også positive sider ved kritikken: Nu kan vi forhåbentlig få en diskussion angående åbenhed, for eksempel mener jeg, at vi bør være ærlige om, hvor pengene kommer fra og skrive det åbent på hjemmesiden. Det er trods alt bedre at være i folkerepublikkens tjeneste end at være i dens hemmelige tjeneste!

Nå, jeg løber. Selv om her er lyst døgnet rundt, skal jeg jo have lidt søvn.




And a short English summary:

Welcome to my blog.
Here you'll be able to follow my new life in Tampere, Finland.

Until now, I'm enjoying every moment. I live in a cosy old flat with a sweet Chinese girl called Yichen. My colleagues are very nice, and I've already enjoyed Finnish nightlife, the wonderful lakes and saunas.

And work? It's good, but I'm looking forward to making radio in something like a two months time. Until then I'm just maintaining the website radio86.dk.

An ex-employee (I meet him when I came here in the spring. He's a very nice person) wrote a very critical article in today's edition of the big Danish newspaper Politiken. It's about how our journalistic work is payed for by the Chinese State.

Well, I just decided to refuse to compromise my journalistic integrity. And as long as I stick to that principle, I'm in!

Now I have to go to sleep. Even though it's one in the night, it's not dark at all. But I guess I still should have a bit of sleep.