Lørdag klokken 16 sker det!!!

Så sker det!
Vi er i æteren.

Husk at høre mig i radioen nu på lørdag den 27. september klokken 16!
Søndag samme tid er der genudsendelse.
Programmet, som har fået navnet Kina Xpressen og sendes på rockradioen Radio City kan høres på tre frekvenser: København C: 105,6FM, København Syd og Vest: 104,4FM og København Nord: 91,8FM, så husk at tune in hver lørdag eller søndag klokken 16.

I resten af Danmark - og verden for den sags skyld – kan Kina Xpressen opleves direkte på Radio Citys player, på samme tidspunkt.

Hvis det ulykkelige skulle ske, at du misser programmet - eller hvis vi er i så lykkelige omstændigheder, at du har lyst til at høre reportagerne igen, kan du naturligvis stadig tage en lytter på Radio86.dk eller tage indslagene med dig på farten som podcasts.

Da jeg lyttede programmet igennem, var der masser af ting, som fik mig til at krumme tæer og håbe, at så få som muligt lytter med... Men det er nu min egen stemme, der irriterer mig, ikke indholdet. Så jeg vil holde fast i, at I skal tage en lytter, og så kan jeg jo kun opfordre til at blive ved med at lytte uge efter uge. Jeg kan allerede garantere, at programmet den 4. oktober bliver endnu bedre (er allerede i gang med at producere det, og det bliver fyldt med guf).

Vi høres ved!

And in English:

Finally!

This weekend (September 27-28) you can listen to my programme on the radio.

Well, those of you who are not in Copenhagen have to listen to it through the internet, but that's easy. Just go to Radio City's player on Saturday or Sunday at 4 pm and you'll be able to listen to my programme about China for an hour!

Finland flager på halvt

Det var den smukkeste solskinsmorgen, der mødte mig, da jeg cyklede min sædvanlige morgentur gennem Tampere. Men den var samtidig underligt stille og trist, og rundt om fra husene hang blå-hvide flag slapt halvvejs nede ad stangen.
Der er landesorg på grund af skolemassakren, hvor en elev dræbte 10 af sine medstuderende og sig selv.

Da vi fik nyheden her på redaktionen tirsdag, bredte den underligt triste stemning sig allerede. Jeg fik journaliststress og tænkte, at jeg burde haste til Kauhajoki.
Nu er der endelig fokus på Finland, og så befinder jeg mig midt i dramaet (ofrene kom på hospitalet her i Tampere).
Men jeg har besluttet mig for ikke at gøre noget ved det. Jeg vil i hvert fald ikke forfølge de pårørende, og jeg kan ikke en gang deres sprog - endnu.
Så ingen søndagsopslag i de danske aviser fra min hånd foreløbig ;)





And in English:

Tampere was extremely beautiful and sunny this morning. But I can also feel that Finland is mourning, the blue and white flags are flyed at half mast.
Yesterday, Tuesday, when we heard the news about the school massacre in Kauhajoki, my inner reporter told me that I should make something for Danish media, but I've decided not to. It's too much for me and the involved, and I don't even speak the language - yet.

Jeg er blevet sportsidiot

Som om at det ikke er skørt nok, at jeg sidder i Finland og laver journalistik om Kina på dansk, så er der sket noget andet helt uhørt med mig:

Jeg er blevet vild med sport!

Til min jobsamtale med Radio86 kan jeg huske, at de spurgte om der er nogle områder, jeg har det bedre med at dække end andre, og jeg tror, at jeg kun havde ét svar: Alt andet end sport!

Nu sidder jeg så ikke og skriver om meget andet end OL - og en stor del af det handler direkte om resultater...

På en eller anden måde er det lykkedes den onde sportånd at opsluge mig, så jeg efterhånden eftermiddag efter eftermiddag ikke kan få noget fra hånden, fordi jeg konstant må refreshe sporten.dk eller Politikens OL-side, hvor de danske kampe med håndbolddrengene, Peter Gade eller Caroline Wozniacki bliver opdateret sekund for sekund.

Mit humør svinger med de danske resultater, og en dag i sidste uge kom jeg til, i ren frustration over, at alle andre lande end Danmark syntes at vinde olympiske medaljer, at sige ud i lokalet på arbejde, at jeg gav champagne, når den første danske medalje kom i hus.

Det skete fredag, og så var der selvfølgelig jordbær, boblevin, Dannebrog og tale. Kollegerne syntes vist, at det var temmelig komisk, at vi skulle fejre en bronzemedalje til dressurholdet på den måde... Men så fortalte jeg dem, at der var en rigtig prinsesse på holdet, og så forstod de bedre.

Nu krydser jeg bare fingre for, at de brave sejlere i 49'eren får lov til at beholde den guldmedalje, de har arbedjet så hårdt for...

Fatter du ikke en dyt af, hvad jeg snakker om, kan du naturligvis altid følge med i OL-sporten og alt andet fra Kina på Radio86.dk. Jeg opdaterer også i weekenden :-)

Og nu jeg er i gang med reklamekampagnen, hva' så med at deltage i vores konkurrence, hvor du kan vinde OL-lir?



And in English:

I've become a sports fanatic!
Who'd ever thought that would happen?

My mood changes with the results of the Danish atlethes.

I even one day, accidentely, said that I would serve champagne for the whole office, when Denmark won our first medal. That happened on Friday, so I bought sparkling wine and strawberries, brought the Danish flag and held a speech.

My colleagues thought it was a bit comic that we were celebrating the bronze medal of some horse riders, but then I told them that there is a real princess on the team and then they understood and drank their wine :-)

Her bor jeg

Sådan er min udsigt fra det lyserøde værelse, som lige nu dufter rent af sæbe og nyt kokostæppe, som jeg købte for ingen penge og kørte hjem på min elskede skrammelcykel.

Tårnet til venstre hedder Näsinneula. Der var jeg jeg oppe lørdag, da Yichen, jeg, nogle kolleger og nogle af deres venner lørdag var i forlystelsesparken Särkänniemi.
Ikke nok med at jeg kom gratis ind med dansk pressekort, jeg kunne sgu også få Yichen med! Og jeg lagde ikke skjul på, at jeg bare var der for sjov...
Og det var virkelig sjovt. Jeg rendte rundt som et lille barn og kunne ikke få det vildt nok! Fantastisk!

Kram til alle derhjemme - og tak for svarene her på bloggen. Det er dejligt at se, at I følger med. Bliv endelig ved med det!


... and in English:

This is my view from my pink room, which right now smells like soap and a new coco-carpet that I bought for no money and carried home on my beloved old and trashy bike.
The tower is called Näsinneula and is situated in an amusement park where we went on Saturday. I became this little child agian. Just had to try all the rides, and it couldn't get wild enough!

14 festlige "feriedage"

Så har jeg snart været her i Tampere i to uger, og når man ser bort fra de første par dage, hvor jeg var småsyg, har der været fuld fart på hele tiden. Især i fritiden.
Min danske kollega, Frederik, som desværre havde sidste arbejdsdag fredag, er, ligesom mig, altid klar på en øl eller 17 og en improviseret fest. Desuden gider han at pludre arbejdsdagen igennem, hvilket jeg til tider kan have et stort behov for (er det mon noget jeg lærte på Nordfynsredaktionen?)

Den festlige feriestemning kulminerede her i torsdags, hvor en enkelt efter arbejde udviklede sig til en sand fest. Jeg husker glimt, hvor den lesbiske bartender Laura sidder og lærer os de værste finske bandeord, og vi skråler med på lektionerne. Næste dag kunne Laura så fortælle, at vi skam og også havde siddet og talt tysk!
Well, jeg har i hvert fald fået en veninde på stambaren, og det er jo ikke det værste. Laura har allerede inviteret mig på besøg hos hende og kæresten i en landsby nordpå. Det glæder jeg mig til.

Fredag troede jeg selvfølgelig, at jeg skulle dø, og det hjalp ikke, at jeg kunne lugte Tervasnapsi (tjæresnaps) og alle de andre væsker, vi havde indtaget (og spildt!), på min trøje.
På en eller anden måde lykkedes det alligevel at kæmpe mig igennem arbejdsdagen, og om aftenen tog min sambo Yichen, Frederik og jeg til reggae night på en fed alternativ klub uden for byen, Vastavirta Klubi hedder den. Det er ikke sidste gang, jeg er der.
Det blev en hyggelig, men meget stille, aften. Vi var ligesom udtømt for energi, og jeg bestilte konsekvent vand i baren...

I weekenden har der været festival i Tampere. Tammerfest, kalder de det. Derfor spadserede Yichen og jeg i aftes (lørdag) ned i byen for at se på mennesker og spise en is. Vi mødtes selvfølgelig med Frederik, gik på bar og fik to øl, men vi var hjemme før midnat!
Da jeg kom hjem, kunne jeg mærke sådan en rastløshed, og hvis Yichen havde været klar, så var jeg sgu smuttet i byen. Det var hun dog ikke, og det fik mig til at tænke lidt over, at det jo ikke kan blive ved med at være én lang fest. Og det tror jeg også, at jeg vil kunne mærke, når jeg kommer på arbejde i morgen.
Nu er ferien slut. Og det er skam også okay.



And a Summary in English:

My first two weeks in Tampere have been like one big holiday. Especially Thursday went crazy, when one beer turned into a party. Next day I was on the verge of dying.

My Danish colleague Frederik has been my party-friend, but he had his last day at the job last Friday, so now the holidays are ending, I think. And that's maybe quite alright.

Chok i finsk Kinaland

Velkommen til min blog.
Jeg har besluttet mig for, at alle I derhjemme i DK og andre steder uden for min verdens nuværende navle, Finland, skal have mulighed for at følge lidt med i mine løjer her fra det meget lyse nord.

Først og fremmest skal I vide, at jeg har det super. Er flyttet ind i en skøn gammel lejlighed sammen med en sød kinesisk pige, Yichen. Mine kolleger på Radio86 er skidesøde, og jeg har allerede haft mulighed for at springe i Tamperes søer (dag og nat) og i sauna. Det er fuldstændig fantastisk. Desuden har der været nogle skønne fester.

Og arbejdet? Radio86 er for tiden midt i forhandlinger med Radio City. Jeg glæder mig meget til det går i orden. For tiden lyder meldingen om senest to måneder... Ind til da er det kun hjemmesiden radio86.dk, der skal opdateres, og der er ikke så meget fart over feltet, som jeg er vant til fra lokaljournalistikken, hvor der hele tiden er stort og småt, der skal fortælles og ordnes. Men jeg lærer konstant noget om Kina, og jeg får også tid til at læse lidt mere grundige analyser og rapporter om situation i etpartisystemet.

I dag havde jeg sørme også tid til at læse en kronik i Politiken med titlen I folkerepublikkens hemmelige tjeneste af en tidligere medarbejder (mødte ham og snakkede meget med ham, da jeg var her for at se stedet i foråret. Han er vildt fin og fortalte meget åbent om arbejdet. Dengang var der dog ingen grelle episoder, som dem han nævner i teksten).

Kronikken gav chokbølger gennem redaktionen (især blandt dem, der forstod dansk, men jeg oversatte den også for de andre). Først vidste jeg ikke, hvad jeg skulle tænke, men så besluttede jeg mig for, at så længe jeg ikke skal lyve eller gå på kompromis med min journalistiske integritet, så er jeg med på holdet. Men kun så længe jeg kan stå inde for det.

Der er, så vidt jeg kan se, både negative og positive sider af kronikken. På den negative side vejer det, at min nuværende kollega, Frederik, stopper på fredag, fordi han har fået nyt job i Danmark, og omtalen gør det måske svært at finde en ny journalist... Det kan måske også gøre det sværere, når man ringer folk op i løbet af de næste par dage...
Men der er også positive sider ved kritikken: Nu kan vi forhåbentlig få en diskussion angående åbenhed, for eksempel mener jeg, at vi bør være ærlige om, hvor pengene kommer fra og skrive det åbent på hjemmesiden. Det er trods alt bedre at være i folkerepublikkens tjeneste end at være i dens hemmelige tjeneste!

Nå, jeg løber. Selv om her er lyst døgnet rundt, skal jeg jo have lidt søvn.




And a short English summary:

Welcome to my blog.
Here you'll be able to follow my new life in Tampere, Finland.

Until now, I'm enjoying every moment. I live in a cosy old flat with a sweet Chinese girl called Yichen. My colleagues are very nice, and I've already enjoyed Finnish nightlife, the wonderful lakes and saunas.

And work? It's good, but I'm looking forward to making radio in something like a two months time. Until then I'm just maintaining the website radio86.dk.

An ex-employee (I meet him when I came here in the spring. He's a very nice person) wrote a very critical article in today's edition of the big Danish newspaper Politiken. It's about how our journalistic work is payed for by the Chinese State.

Well, I just decided to refuse to compromise my journalistic integrity. And as long as I stick to that principle, I'm in!

Now I have to go to sleep. Even though it's one in the night, it's not dark at all. But I guess I still should have a bit of sleep.