14 festlige "feriedage"

Så har jeg snart været her i Tampere i to uger, og når man ser bort fra de første par dage, hvor jeg var småsyg, har der været fuld fart på hele tiden. Især i fritiden.
Min danske kollega, Frederik, som desværre havde sidste arbejdsdag fredag, er, ligesom mig, altid klar på en øl eller 17 og en improviseret fest. Desuden gider han at pludre arbejdsdagen igennem, hvilket jeg til tider kan have et stort behov for (er det mon noget jeg lærte på Nordfynsredaktionen?)

Den festlige feriestemning kulminerede her i torsdags, hvor en enkelt efter arbejde udviklede sig til en sand fest. Jeg husker glimt, hvor den lesbiske bartender Laura sidder og lærer os de værste finske bandeord, og vi skråler med på lektionerne. Næste dag kunne Laura så fortælle, at vi skam og også havde siddet og talt tysk!
Well, jeg har i hvert fald fået en veninde på stambaren, og det er jo ikke det værste. Laura har allerede inviteret mig på besøg hos hende og kæresten i en landsby nordpå. Det glæder jeg mig til.

Fredag troede jeg selvfølgelig, at jeg skulle dø, og det hjalp ikke, at jeg kunne lugte Tervasnapsi (tjæresnaps) og alle de andre væsker, vi havde indtaget (og spildt!), på min trøje.
På en eller anden måde lykkedes det alligevel at kæmpe mig igennem arbejdsdagen, og om aftenen tog min sambo Yichen, Frederik og jeg til reggae night på en fed alternativ klub uden for byen, Vastavirta Klubi hedder den. Det er ikke sidste gang, jeg er der.
Det blev en hyggelig, men meget stille, aften. Vi var ligesom udtømt for energi, og jeg bestilte konsekvent vand i baren...

I weekenden har der været festival i Tampere. Tammerfest, kalder de det. Derfor spadserede Yichen og jeg i aftes (lørdag) ned i byen for at se på mennesker og spise en is. Vi mødtes selvfølgelig med Frederik, gik på bar og fik to øl, men vi var hjemme før midnat!
Da jeg kom hjem, kunne jeg mærke sådan en rastløshed, og hvis Yichen havde været klar, så var jeg sgu smuttet i byen. Det var hun dog ikke, og det fik mig til at tænke lidt over, at det jo ikke kan blive ved med at være én lang fest. Og det tror jeg også, at jeg vil kunne mærke, når jeg kommer på arbejde i morgen.
Nu er ferien slut. Og det er skam også okay.



And a Summary in English:

My first two weeks in Tampere have been like one big holiday. Especially Thursday went crazy, when one beer turned into a party. Next day I was on the verge of dying.

My Danish colleague Frederik has been my party-friend, but he had his last day at the job last Friday, so now the holidays are ending, I think. And that's maybe quite alright.