Det var den smukkeste solskinsmorgen, der mødte mig, da jeg cyklede min sædvanlige morgentur gennem Tampere. Men den var samtidig underligt stille og trist, og rundt om fra husene hang blå-hvide flag slapt halvvejs nede ad stangen.
Der er landesorg på grund af skolemassakren, hvor en elev dræbte 10 af sine medstuderende og sig selv.
Da vi fik nyheden her på redaktionen tirsdag, bredte den underligt triste stemning sig allerede. Jeg fik journaliststress og tænkte, at jeg burde haste til Kauhajoki.
Nu er der endelig fokus på Finland, og så befinder jeg mig midt i dramaet (ofrene kom på hospitalet her i Tampere).
Men jeg har besluttet mig for ikke at gøre noget ved det. Jeg vil i hvert fald ikke forfølge de pårørende, og jeg kan ikke en gang deres sprog - endnu.
Så ingen søndagsopslag i de danske aviser fra min hånd foreløbig ;)
And in English:
Tampere was extremely beautiful and sunny this morning. But I can also feel that Finland is mourning, the blue and white flags are flyed at half mast.
Yesterday, Tuesday, when we heard the news about the school massacre in Kauhajoki, my inner reporter told me that I should make something for Danish media, but I've decided not to. It's too much for me and the involved, and I don't even speak the language - yet.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
2 comments:
Du er den klogeste i heleste verden. Dejligt at få et nyt indslag.
Åbner sin blog hver gang jeg er på net.
Elsker dig. Jóna mamma
hei, sara=)))
Det er ganske lurt å holde seg unna tror jeg! Det er nysgerrighet av det mest irriterende slags å prøve å snike seg i andres tradegier. i alle fall ikke noe som du, en journalist MED sjel skal ta seg av=))
kveðjur,
Maria
Post a Comment